SKUESPILLEREN SOM SHAMAN
Et studie i transformation og nærvær.
“Skuespilleren som Shaman” er forskningsprojekt med og af Det Olske Orkesters kompagni på 6 skuespillere og dets instruktør. Vi har, qua vores mangeårige samarbejde, allerede fået fælles erfaring fra op til flere teaterproduktioner og forskningsprojekter og er således en gruppe med et ret godt kendskab til hinandens kompetencer og arbejdsmetoder, hvilket kan give os mulighed for at komme dybt ind i vores undersøgelse.
Med forsøget “Skuespilleren som Shaman” ønsker vi at finde et fælles sprog og nogle brugbare redskaber til at arbejde med nærvær på scenen, både for værdien af undersøgelsen i sig selv og den deling det afstedkommer på Forsøgsstationen og som en styrkelse af vores samarbejde og udvikling af vores færdigheder, som indirekte vil gavne kommende fælles produktioner.
Forsøget afholder 2-3 åbne session undervejs med bl.a. deltagelse af studerende og undervisere fra Teater- og performancestudier på Københavns Universitet. Den afsluttende rapport vil indgå som en del af materialet i den samlede dokumentation af Det Olske Orkesters forestillingstrilogi: “En nations selvhad – Danmark mellem skam og selvovervurdering”.
Navne og faglig baggrund på de medvirkende i forsøget.
Skuespillerne/performerne: Morten Klode, Angelina Watson, Øyvind Kirchhoff, Ditte Laumann, Sofie Ebbesen og Mirea Serra samt instruktør Lotte Faarup. Tidsplan for forsøget. Alle torsdag mellem d. 30. august 2018 til d. 17. januar 2019 kl. 19 – 22 (minus ferier m.m.) i alt: 14 gange.
Udgangspunktet for forsøget
Vi tager udgangspunkt i en påstand om, at skuespilleren skal ind i en anden tilstand på scenen, langt fra sin private væren, ligesom når shamanen arbejder. Når vi siger Shaman er det fordi vi tænker skuespilleren som et medie, en transformator, en oversætter, en omstillingsdame, en formidler, en fortolker… som låner sin krop og sin stemme til en givent teatralsk materiale, som får lov til at passere igennem skuespilleren, blive præget af dennes personlighed og intuition og til sidst nå sin modtager: publikum. Men hvordan nå denne tilstand? Hvad kræver det at lægge sin private væren væk, men beholde sin fulde personlighed? Hvad kræver det sceniske nærvær; både det at lytte til det der formidles og lytte til dem der modtager? Hvordan arbejde med disse begreber, også f.eks. i en meget stram teknisk ramme? Vi ved, at det kræver stor koncentration og præcise afgrænsninger. Vi har en fornemmelse for, at det er nødvendigt at tømme sig for at kunne fyldes og være budbringer af historien med sit nærvær og al sin personlighed stillet til rådighed. Vi kender oplevelsen når vi selv er publikum, når vi får overbragt en historie/tanke/sang/billede af et menneske vi ser arbejde, med en uselvisk og dybt koncentreret tilstedeværelse. Men hvilke øvelser, hvilke konkrete redskaber kan vi finde, os 7 scenekunstnere med vores baggrund, som kan hjælpe os med at træde ind i en sådan tilstand? Det vil vi prøve at besvare med dette forsøg.
Fremgangsmåde
Vi er inspirerede af Odin Teatrets basale forståelse for skuespillerens personlige træning, Nadine Georges stemmetrænings teknik samt det italienske dansekompagni Compagnia Abbondanza Bertoni’s arbejdsmetode og tilgang til scenisk nærvær. Der ud over inspireres vi af bl.a. den finske arkitekt Juhani Pallasmaa’s bog Arkitekturen og sanserne, (Arkitektens forlag 2014), især pga. hans tanker omkring kropslig perception. Til fælles inspiration, læser alle Lotte Faarups essay: ”Jeg er det rum, hvor jeg befinder mig”, Peripeti nr. 26 – 2017. Der ud over bibringer alle medvirkende løbende med egen praktisk og teoretisk erfaring gennem fælles samtaler og øvelser. Vi forestiller os at arbejde både med stemmetrænings øvelser og fysiske øvelser samt øvelser der udvikles og opfindes ud fra dette arbejde. Hver arbejdssession varer 3 timer og starter altid med opvarmning rettet mod dagens specifikke øvelser. Der arbejdes i et stort hvidt rum med højt til loftet (Boulevarden, Forsøgsstationen), alle har træningstøj på og der benyttes lejlighedsvis musik samt materialer som: stole, borde, tøj, mad samt diverse andre rekvisitter. Det at være publikum for hinandens arbejde, altså hjælpe performeren med publikums-kontakt, kommer til at få en stor funktion.
