Det førerløse menneske

– en komedie om at miste livet

Verden forandrer sig.
Afstanden mellem vores kroppe bliver større og livet forstås gennem skærme.
Det taktile jeg er i opløsning.

Langsomt vænner vi os til det. Forhold uden fysisk kontakt. Uden kropslig konsekvens. Vi stirrer på en skærm og siger, vi er i kontakt med andre mennesker. Vi taler til skærmen, går tur med skærmen, spiser og skåler med skærmen. Samtidig gror vores nakke fast i foroverbøjet retning, vores fingerspidser slides mod knapper, vores øjne sendes flakkende rundt i et lyshav af afbrydelser.

I forestillingen ”Det førerløse menneske” følger vi et ensomt menneske fra en digitaliseret verden, der skruer tiden tilbage til 60-erne, til en tid med postbude, fastnettelefoner og tykke bøger i forsøget på at genetablere kontakten til sine sociale evner og sin krops stoflige behov. Men noget er gået tabt. Han kigger ud af brevsprækken i timevis, løfter telefonen og lytter hvert andet øjeblik; kun for at blive mere og mere skuffet… Vil det aldrig mere lykkes ham at få kontakt til sit oprindelige jeg? Mens han gang på gang forsøger, plages han af rastløse digitale abstinenser og længsel efter den automatiserede robotificerede nutid, han har forladt…

I dag står vi midt i en højteknologisk verden. Frygten for at lege Gud er overvundet og vi nærmer os en slags ”omvendt Pinocchio”: Det handler ikke mere om, hvad der skal til for at blive menneske, men hvad der skal til for at blive maskine. Robotter er en del af vores virkelighed som hjælpere i og uden for vores krop; de menneskeliggøres og bliver som en slags forbilleder for, hvordan vi bør omgås hinanden.

”Det førerløse menneske” er en tragikomisk, nonverbal slapstick-forestilling – en duet med skuespiller og miner Øyvind Kirchhoff i hovedrollen. Den tager sit afsæt fra 6 års grundforskning baseret på Edward Gordon Craigs ideer om ”Übermarionetten”; den ideelle skuespiller blottet for behov og initiativer – udelukkende styret af udefrakommende diktering.