En fremragende forestilling som d.d. (15.11.2019) med ét har fået fornyet aktualitet efter de sidste dages hændelser i forbindelse med bl.a. Rigskrystalnatten og den lurende modvilje mod alt “fremmed”, som vi de sidste årtier har oplevet i Danmark. Især to scener synes jeg ramte: Præstens “straffetale” til menigheden og scenen, hvor lille Karen (?) stod i brændingen og råbte på sin far. Opsætningen som helhed fandt jeg elegant. Gode skuespillerpræstationer i hele ensemblet.