FAQ OM CORONA FORHOLDSREGLER

Hvad er jeres retningslinjer i forhold til coronavirus?
Vi følger til enhver tid sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger. Der er opsat håndsprit i publikumsarealerne og sørget for afstandsmarkeringer og ekstra rengøring. Vi laver også afstand i selve salen mellem pladserne, så du er sikker på kun at sidde tæt på dine ledsagere.

Hvad sker der, hvis I må aflyse en forestilling eller et arrangement pga. coronavirus?
Hvis vi, på baggrund af myndighedernes anbefalinger, er nødsaget til at aflyse en forestilling, kan du få refunderet din billet eller få den ombyttet til en anden forestilling. Skulle det ske, at vi må aflyse, vil du blive kontaktet af Billetten A/S.

Kan jeg få refunderet min billet, hvis jeg bliver syg med coronavirus?
Du kan i udgangspunktet ikke få refunderet din billet, hvis du bliver syg. Så vidt det er muligt, ombytter vi dog gerne til en anden spilledag på samme forestilling eller anden forestilling.

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil se forestillingen, men er bange for smittefare?
Vi følger sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger og opfordrer dig til at gøre det samme for at undgå smitte.

Skal jeg have maske på, når jeg går i teatret?
Det er ikke et krav, men hvis du føler dig bedst tilpas med maske, er du velkommen til at have den på.

Kan jeg gå i teatret, hvis jeg er i særlig risikogruppe?
Vi opfordrer til, at du følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vurderer, hvad
der er bedst for dig. Vi gør, alt hvad vi kan og tager alle nødvendige foranstaltninger.

Hvordan sikrer I, at der ikke er køer ved baren, garderoben og toiletterne?
Der vil være afstandsmarkeringer ved baren, garderoben og toiletterne. Der vil være
personale der tilretteviser publikum ved ankomsten og afgangen fra Forsøgsstationen.